PCI's 70 år lange succeshistorie

PCI Augsburg GmbH fejrer 70-års virksomhedsjubilæum

Augsburg, 11-08-2020 – i 2020 fejrer PCI Augsburg GmbH sit 70-års virksomhedsjubilæum. PCI blev oprindeligt grundlagt som et tomands­firma under navnet "Poly-Chemie-Ingenieurgesellschaft mbH" og har siden udviklet sig til en af de førende producenter af byggekemiske produkter i Tyskland med over 1.200 medarbejdere og en omsætning på mere 300 millioner euro. 

Allerede i 1951 fik grundlæggerne Karl Strehle, ingeniør i Augsburg, og Hans W. Schulz, købmand i Frankfurt, deres gennembrud på markedet med "beton-emulsionen", et nyudviklet produkt til forbedring af cementbaseret mørtels vedhæftningsevne. Mørteladditivet var et efterspurgt byggemateriale i genopbygningsårene efter krigen og udgjorde helt frem til 1954 ca. 75 procent af virksomhedens samlede omsætning. 

Innovative produkter som PCI FT® klæbemørtel, den første cementbundne fliseklæber til flisemontering i tyndt klæbelag, som blev lanceret i 1959, gjorde i de efterfølgende årtier virksomheden til en pioner i branchen. Førerpositionen på det tyske marked for produkter til flisemontering sikrede PCI sig i 1981 med introduktionen af den første specialfliseklæber i pulverform. I dag er PCI Flexmörtel® blevet fællesbetegnelsen for en hel produktgruppe. 

I flere år har emnet bæredygtighed været en fast bestanddel af virksomheds­kulturen hos PCI. Ved overvejende at benytte miljøvenlige råstoffer i produktionen, økologiske og recyclede materialer til emballage samt lette produkter med henblik på at reducere CO2-emissionen ved transport tager PCI vare på bæredygtighed fra udvikling til levering. Forskellige miljø­certifikater, bl.a. den kendte "Blauer Engel", tildeles de PCI-produkter, der ved deres begrænsede indhold af skadelige stoffer yder et vigtigt bidrag til en renere indendørsluft i bygninger og dermed til brugernes sundhed.

Allerede først i 1970'erne bragte PCI bæredygtige produkter på markedet. PCI Gisogrund® var i 1974 den første opløsningsmiddelfrie primer på kunst­harpiks­basis til gipsunderlag. I dag er 93 procent af PCI-produkterne opløs­nings­middelfrie.

Andre banebrydende fremskridt inden for bæredygtighed var bl.a. produkter fra nano- og letmørtelteknologien som fx PCI Nanolight®. I produktionen af den specielle Flexmørtel tilsættes genbrugsglas, hvilket reducerer materiale­forbruget og CO2-emissionen. Den lave vægt, som karakteriserer PCI Nanolight®, bevirker samtidig ved transporten en CO2-besparelse på op til 33 procent pr. kvadratmeter belægningsflade sammenlignet med standard­fliseklæbere. I 2003 blev PCI Nanolight® tildelt miljømærket EC1 PLUS for produkter med meget lav emission. 

Den nyeste innovation er den første fugemørtel i industribranchen, der kan leveres i hundredvis af farvetoner, som kan tilpasses individuelt til enhver flise. PCI Durapox® Premium Multicolor kompletteres af den digitale farvelæser PCI Colorcatch Nano til professionel farverådgivning. Durapox® Premium Multicolor er af den internationalt anerkendte PLUS X AWARD blevet kåret som "Årets bedste produkt 2019".

En milepæl i virksomhedens historie var da THOMSIT (grundlagt 1946) blev overtaget fra Henkel i 2017. Takket være overtagelsen af den næststørste virksomhed inden for gulvteknik i det tysksprogede område har PCI kunnet udvide porteføljen for byggekemiske produkter yderligere. 

I dag er PCI Augsburg GmbH en succesrig, voksende virksomhed, en af de førende producenter af byggekemiske produkter og markedsleder i segmentet flisemonteringsmaterialer i det tysksprogede område, som fortsat i fremtiden investerer i sine tre afdelinger Augsburg, Hamm og Wittenberg. Således har PCI for nyligt udvidet sit leveringscentrum i Augsburg, som bliver indviet den 8. oktober 2020.

Og også den digitale fremtid er PCI godt rustet til. I starten af april i år blev PCI af Focus Money kåret som en Tysklands "Digital-Champions" blandt de største virksomheder. Kåringen bekræfter den førende rolle, som PCI Gruppe indtager inden for den byggekemiske branche, også med hensyn til digitaliseringen. 

"Vi ser med stolthed tilbage på 70 års meget succesrig virksomhedshistorie og skriver fortsat dagligt videre på denne", udtaler Marc C. Köppe, direktør for PCI. "Vi har fokus på at tilbyde komplette systemløsninger. De bygge­materialer, vi udvikler, kan forarbejdes enkelt og rationelt, de dækker alle anven­delses­områder, og de overbeviser i enhver henseende. Dette lykkes os bl.a. gennem det nære samarbejde med forhandlere og brugere. Desuden erfarer vi igennem vores rådgivning og kurser, hvilke problemer kunderne har, og hvad markedet har brug for, så vi i fremtiden kan indstille os endnu bedre på de foranderlige markedsbetingelser. Vi vil derfor gerne her takke vores kunder for 70 års tillidsfuldt samarbejde."