Idéen holder endnu

"Fremstilling og salg af kunststoffer og førsteklasses rådgivningsservice i spørgsmål om kemi og teknologi" 

Sådan lød forretningsidéen, da PCI blev grundlagt i 1950 af forretningsmanden Hans W. Schulz fra Frankfurt og ingeniøren Karl Strehle fra Augsburg. Kun et år senere trådte grundlæggerne med stor succes ind på markedet med deres nyudviklede produkt "beton-emulsion". Og allerede fire år senere omfattede PCI's produktsortiment 54 produkter. 

I 1959 fik PCI sit helt store gennembrud inden for fliseklæbere med den cementbaserede tyndlagsmørtel, PCI FT Klæbemørtel. I årene efter koncentrerede PCI sig om den banebrydende udvikling af fleksible mørtler og skabte i den periode et omfattende system af fliseklæbere. 

I 1981 kom så endnu en revolution fra laboratorierne i Augsburg, da verdens første højfleksible specialfliseklæber i pulverform, PCI-Flexmørtel, så dagens lys. 

Op gennem 1970'erne fortsatte PCI med at udvikle vandtætte fliseklæbere. Det gjorde virksomheden til den ubestridte leder inden for denne teknologi. Samtidig kom en opløsningsmiddelfri PCI-grunder til gipsbaserede underlag til verden. 

Som et supplement til de øvrige aktiviteter begyndte Hans W. Schultz og Karl Strehle i 1960’erne at udvikle og producere fugemørtler. Produktnavne som PCI Silcoferm, PCI Elritan og PCI Escutan er således blevet indbegrebet af perfekte fugeløsninger. 

I nyere tid har PCI opnået stor succes med at udvikle nano- og letmørtelprodukter som f.eks. den støvreducerede PCI Nanolight.